fredag den 1. maj 2015

Kay Bojesen abe



Ja, så skulle det jo prøves... At få hæklet den der abe. Det gik jo egentlig meget godt, selvom jeg næste gang vil sætte nogle andre øjne på. Tålmodigheden rakte bare ikke til at vente på at postbuddet kunne indfinde sig med min lille pakke. 




Jeg har dog ikke fundet en permanent plads til det lille myr herhjemme. Inden længe ryger han nemlig med posten til min søster i England. Er sikker på, at han nok skal få det godt der. 

onsdag den 25. februar 2015

Traktor-sweater til Sebastian, str. 8 år.

(Opskrift købt som pdf-fil HER)



Strikket i Rasmillas Yndlingsgarn i farverne Natur Brun, Råhvid og Mørk turkis på pind 2½ og 3. 



Selvom Sebastian endnu ikke er fyldt 6 år, er jeg lykkelig over at jeg har strikket den i en str. 8 år - Den skulle ihvertfald ikke have været mindre! 

tirsdag den 17. februar 2015

Tophue til Markus


Markus kom for et stykke tid siden og spurgte om jeg ikke kunne strikke en hue til ham. 
Det ville jeg selvfølgelig godt, men når man har at gøre med en 8-årig, så får man jo ikke bare frie hænder til sådan et projekt. Næ nej, drengen vidste lige præcis, hvordan sådan en hue skulle se ud! 
Tophuer er åbenbart kommet på mode igen, så sønnike bestilte en rød og hvid en af slagsen i bedste "Find Holger"-stil - dog med striber. 


Lykkelig var knægten, da pompomen var fastgjort og de få ender hæftet. Nu må vi se, hvor længe det holder! :D
Opskriften på tophuen finder du forresten HER