Syndig Sommerkage

Torsdag d. 20/6 var der sommerfest i Sebastians børnehave. Det var en eftermiddag/aften i rigtig hyggeligt selskab, lækker mad og med en frygtelig masse glade unger, der havde alt for travlt med at løbe rundt og nyde det gode vejr og de mange muligheder det gav.

Hver familie skulle medbringe en ret til det fælles tagselvbord og jeg havde derudover lovet at medbringe en kage. Det blev til en frygtelig syndig sommerkage, der bestemt ikke er for de hverken fedt- eller sukkerforskrækkede!

 

Syndig Sommerkage

Del 1:

400 gram usaltet smør smeltes i en gryde.
400 gram sukker tilsættes og der piskes godt.
Tilsæt nu:
7 æggeblommer
4 dl mælk
270 gram mel
5½ tsk. bagepulver

Røres godt sammen til en ensformig masse og hældes i en stor bradepande beklædt med bagepapir.

Bages ved 180 gr. i ca. 20 min. eller til den er flot gyldenbrun

Del 2:

5 æggehvider piskes stive
300 gram sukker tilsættes samt
1 tsk. vaniljesukker
100 gram markroner knuses og røres i massen.

Kom massen over kagen og bag den yderligere 20-25 min ved 180 gr.

Kagen tages ud og afkøles.
_____________________________________________________________________

Del 3:

5 dl piskefløde piskes sammen med 1 tsk. vanilje
2,5 dl creme fraiche 9% røres forsigtigt i.

Cremen smøres på og kagen pyntes.
Drengene pyntede med jordbær i skiver, kiwi og grønne og røde druer.

 

 

Bon appetit!

 

Fars Dag...

Nu vil jeg gøre noget, der sikkert vil få hårene på armene til at rejse sig hos nogen og kvalmeniveauet til at nå nye højder hos andre: Jeg vil skrive et hyldestindlæg omhandlende min mand.

Dennis er, som folk er flest, ikke uden fejl og mangler, men er der et område hvor han scorer topkarakter, så er det på hans evner som far. Jeg kunne på ingen måde have valgt en bedre far til mine børn og drengene er for det meste også særdeles enige i den påstand!

Men hvordan får man videreformidlet det budskab, når det samtidig skal overrækkes med en pæn sløjfe omkring i form af en "Fars Dags Gave"?
Herhjemme droppede drengene og jeg hurtigt alt, hvad der omhandlede de mere maskuline gaveideer, såsom værktøj, grilludstyr og gejl til bilen. I stedet valgte vi, at Dennis skulle begaves med denne plakat, hvor drengene selv kunne sætte flueben ved alle påstande - på nær en enkelt (Den for I selv lov til at gætte jer til!).

Plakaten er kommet i en fin sort ramme og skal nu pryde familiens billedvæg i køkkenet. Så kan den nemlig også hænge der som en kærlig reminder til de dage, hvor superheltens kappe er til vask, ungerne sidder tudbrølenden i sengen, skrigende "MOAR! Far driller!" og selv den mest fantastiske godnathistorie ikke kan redde dagen. De dage er nemlig også en del af livet hos "Verdens Bedste Far"...

 

Hjaltes nye seng...

For et stykke tid siden satte den smukke Katharina denne perle af en udtræksseng til salg.
Den havde tjent arveprinsessen godt og var nu klar til at finde nye ejere. Det er så her jeg slog til.

Jeg har længe haft et nyt værelse til mindstemanden i tankerne, og jeg kunne bestemt godt se dette vidunder af et møbel, som en vigtig del af de planer!
Manden er heldigvis ved at være vant til at det indimellem rabler for konen, så han kommenterede ikke engang på, at der lige pludselig stod en seng og optog plads i bryggerset...

Efter at have rengjort sengen og fjernet de dekorative "Hello Kitty" - klistermærker, begyndte jeg på malerarbejdet. Jeg havde bestemt mig for at male sengen sort. En beslutning jeg begyndte at fortryde, da jeg efter tredje overmaling indså, at en fjerde nok også ville komme på tale.
Men færdig blev jeg. Jeg fik indkøbt stof til madrasbetræk og de tre puder der skulle pryde sengen og her gik jeg så i stå. For hvordan fanden syr men lynlås i sådan noget skidt?!

Herefter gik jeg og kredsede trodsigt omkring det forestående projekt, men kunne ikke rigtig tage mig sammen. Lige indtil jeg faldt over denne blog: kirkesjov
Efter at have gennemgået hendes utrolig deltaljeret og let forståelig gennemgang af isyning af lynlås i puder, kastede jeg mig ud i projektet. Nogen vil måske mene, at det måtte være det letteste projekt i verden, men blandt dem hører jeg altså ikke. Dog kunne jeg, efter have tilbragt en weekend foran symaskinen, stolt præsentere min mand for de nye kreationer.
Min mand kiggede undersøgende på mig, som om han prøvede at afkode, hvilken reaktion jeg ledte efter, men endte med tørt at konstatere: "Flot, skat. Du kan nu lyne en pude. Du er dygtig..."

Jeg selv er nu ganske godt tilfreds med det færdige resultat og kan næsten ikke vente på, at mindstemanden kan rykke fra tremmesengen og over i en seng, som der er lagt tid, energi og ikke mindst en god portion kærlighed i at istandsætte.

Mere om Hjaltes nye værelse følger senere. Den første hurdle bliver at få sat tapet op. Men altså... Hvor svært kan det lige være?!