søndag den 31. marts 2013

På ulvejagt med B.S. og vandringsmanden...


I dag besluttede vi os for, at ungerne skulle ud og luftes. Efter næsten en uges ferie kunne vi godt mærke, at støjniveauet havde nået endnu ukendte højder og at tålmodigheden hos os voksne var en by i Rusland. Så vi lagde en plan...

Vi allierede os med mormor og onkel i Struer og fremlagde ideen om en påskefrokost i Klosterhedens plantage for drengene. De end ikke kiggede op fra henholdsvis Nintendo og Tablet før de højlydt, og meget bestemt, spottende sagde "NEJ!". Godt så...
Vi forsøgte os derfor med en anden taktik. "Nå, drenge. Hvad siger I til at tage med os på ulvejagt?" og derefter var det ingen sag at få ungerne pakket og snart gik turen mod Struer.
På vej i bilen snakkede vi en del om, hvad vi skulle gøre, hvis vi nu skulle være så 'heldige' at rende ind i den famøse ulv. Drengene blev hurtige enige om, at det eneste rigtige at gøre, var at ofre mormor og lade hende i stikken når de to barylere tog flugten over diverse træstammer... Utrolig heroisk.

Ulvepatruljen

Vi ankom til Klosterheden i højt humør. Frokosten blev indtaget under den strålende sol og snart var alle mand tanket op og klar til den store ulvejagt!


Dennis fandt sig en vandrestav, tog provianten på ryggen og drog i front for vores lille gruppe. Således ført an af den glade vandringsmand, fulgte vi andre trop. Drengene fandt hver deres kæp, så de kunne forsvare sig selv i tilfælde af, at vi mødte ulven. Håbet levede og onkel var dagens helt, da han inden længe fandt 'ulvespor' i den endnu ikke smeltede sne... Onkel Bjørn gav den da også som jægersoldat i bedst B.S. Christiansen stil, da han med påtaget tålmodighed prøvede at forklare søsteren, hvordan man kunne navigere rundt i skoven ved hjælp af myretuernes placering... En lektion som absolut var spildt på kvinden, som er kendt for hendes problemer med at kende forskel på højre/venstre.

Et velfortjent hvil...
 
Efter at have gået rundt ude i skoven i to timer, ledte vandringsmanden sin flok tilbage mod bilerne og drengene nåede lige at konkludere, at det nok var meget heldigt at vi ikke stødte på ulven, trods alt, inden de begge to faldt i søvn på bagsædet...

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar