Jeg elsker min mands små særheder. Ingen tvivl om det.
Jeg forsøger virkelig også at give ham råderum til at pleje disse små særheder, men med tre børn der fylder en smule i hverdagen, så bliver disse små særheder først pudset af sen aften eller i weekenderne. Sådan har alt sine begrænsninger...
Tag nu f.eks. hans store kærlighed. Og nej, her er det desværre ikke mig der er tale om, men et stort sort monstrum af en computer, der indtil for ganske nylig, fyldte halvdelen af vores ellers så ryddelige stue *host**host*. Dennis forstår at pleje denne kærlighed. Computeren skal have de bedst mulige vilkår at bo under og udstyret skal sgu være i orden! Derfor er der gennem tiden blevet brugt en mindre formue på "dyret" i form af mus, tastatur, højtalere, skærm mm. Og det skal manden så sandelig også have lov til! Men kønt er det altså ikke. Specielt ikke, hvis dyret bor ovenpå mandens udtjente spisebord fra dengang han boede på kollegie - for snart alt for mange år siden...
Så vi tog i hvad manden nok ville beskrive som "helvede på jorden" - IKEA. Gotta love it!
Man kan sige meget om IKEA - hvilket jeg vil undlade her - men hvis man kan se bort fra det sædvanlige kaos på parkeringspladsen, de alt for mange menneske og vanvittige små impulskøb, så er IKEA altså stedet, hvor løsningerne på mænd og kvinders meningsforskelle findes.
Således også for os. Og det er så derfor at manden nu er flyttet ind i et skab!
Jeg ELSKER det faktum, at jeg nu bare kan lukke lågerne i, når jeg af den ene eller anden grund ikke gider glo på mandens udstyr *Tø-hø*.
Manden er bogstavelig talt forsvundet ind i sin egen lille verden. Total "Narnia"!
Her sidder han så sammen med resten af "Team Pull-My-Finger", to tændte fyrfadslys og en god kop kaffe og synes vist egentlig, at livet er meget godt - på trods af, at hustruen har tvunget ham til at bo i et skab...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar