lørdag den 26. januar 2013

Hjemmebagt brød når det er bedst ...

 
 
I dag har der været gang i bageriet fra morgenen af.
Det blev til 3 rugbrød og et stort franskbrød, hvilket vakte lykke i det lille hjem! :)
 
Rugbrød i særklasse
 
Opstart af surdej:

2 dl rugmel
2 dl vand

De efterfølgende dage, tilsættes 1 dl rugmel og 1 dl vand, indtil den en morgen bobler. Så er den klar

Den skal stå utildækket på køkkenbordet, og fodres hver dag. Hvis man i en periode ikke bager, kan man bare putte den i køleskabet. Der kan den stå for evigt, blot med en fodring hver 14. dag
 
Opskrift på rugbrød:
 
1½ l vand
4½ dl surdej
1 kg rugmel
400 gram hvedemel
2 spsk salt
100 gram havregryn
100 gram mandler
100 gram solsikkekerner
 
Derudover kan rugbrødet laves med reven kartofler, reven gulerødder, hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, hakkede hasselnødder, figner mm.
 
Det hele røres godt sammen og kommes i 3-4 rugbrødsforme. Hæver natten over med et vådt viskestykker over.
Inden bagning prikkes brødene igennem med en strikkepind.
Bages i 1½ time på 180 grader.
 
 
Når brødene er færdige og er taget ud af ovnen, tages brødene ud af formene og lægges på en bagerist. Kan først skæres når de ikke længere er varme. 

 
 


 
 
Alm. franskbrød (1 stk)
 
Ingredienser:
 
25 gram gær
3 dl mælk
25 gram smør
1 tsk salt
400 gram mel
 
Gæren smuldres i en skål og opløses vha. ½ dl mælk.
Smørret smeltes i en lillegryde og resten af mælken tilsættes.
Alle ingredienser æltes godt sammen i ca. 10 min.
 
Hævetid ca. 30 min.
 
Dejen formes til en kugle ved at skubbe det ind under sig selv fra bunden af. Fortsæt til overfladen er stram. Pres derefter brødet aflangt, ca. 30-40 cm.
Lægges på et stykke bagepapir.
 
Hævetid: 30 min.
 
Pensl brødet med mælk eller æg og bag det ved 200 grader i 30 min.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar