Flowerpot - or not?

Efter en mindre overhaling af køkkenet blev manden og jeg enige om, at vi skulle have nye lamper op. Vi var bare ikke lige enige om hverken prisen eller designet!

Jeg har længe været smålun på Verner Pantons Flowerpot pendel, men da jeg introduceretde den for manden, lignede han mest af alt én, der var blevet sparket der, hvor det gør allermest ondt...

Efter at have set den "in real life"  (og massiv plagen fra konen), overgav manden sig dog til sidst...

Resultatet blev disse to i farven "mint" og efter sigende skulle manden være ganske godt tilfreds med nyerhvervelsen... *grin*

Kunsten at kæmme en kat...

Sigurd, vores dejlige hankat. er en skøn blanding af ½ Norsk Skovkat og ½ Perser. Han er drengenes tro følgesvend og indgår i deres leg med stor tålmodighed og til tider dumdristig naivitet. Kort sagt: Han finder sig i næsten alt!

Derfor passer vi også rigtig godt på ham. Også når det kommer til pleje af hans pels, hvilket hurtigt kan udvikle sig til en noget behåret affære!
Bevæbnet med handsker og en god rullekam går man til angreb - vel vidende, at ens hænder på ingen måde slipper uskadte fra slaget! Men hyggeligt er det nu ...

 

 

Syndig Sommerkage

Torsdag d. 20/6 var der sommerfest i Sebastians børnehave. Det var en eftermiddag/aften i rigtig hyggeligt selskab, lækker mad og med en frygtelig masse glade unger, der havde alt for travlt med at løbe rundt og nyde det gode vejr og de mange muligheder det gav.

Hver familie skulle medbringe en ret til det fælles tagselvbord og jeg havde derudover lovet at medbringe en kage. Det blev til en frygtelig syndig sommerkage, der bestemt ikke er for de hverken fedt- eller sukkerforskrækkede!

 

Syndig Sommerkage

Del 1:

400 gram usaltet smør smeltes i en gryde.
400 gram sukker tilsættes og der piskes godt.
Tilsæt nu:
7 æggeblommer
4 dl mælk
270 gram mel
5½ tsk. bagepulver

Røres godt sammen til en ensformig masse og hældes i en stor bradepande beklædt med bagepapir.

Bages ved 180 gr. i ca. 20 min. eller til den er flot gyldenbrun

Del 2:

5 æggehvider piskes stive
300 gram sukker tilsættes samt
1 tsk. vaniljesukker
100 gram markroner knuses og røres i massen.

Kom massen over kagen og bag den yderligere 20-25 min ved 180 gr.

Kagen tages ud og afkøles.
_____________________________________________________________________

Del 3:

5 dl piskefløde piskes sammen med 1 tsk. vanilje
2,5 dl creme fraiche 9% røres forsigtigt i.

Cremen smøres på og kagen pyntes.
Drengene pyntede med jordbær i skiver, kiwi og grønne og røde druer.

 

 

Bon appetit!

 

Fars Dag...

Nu vil jeg gøre noget, der sikkert vil få hårene på armene til at rejse sig hos nogen og kvalmeniveauet til at nå nye højder hos andre: Jeg vil skrive et hyldestindlæg omhandlende min mand.

Dennis er, som folk er flest, ikke uden fejl og mangler, men er der et område hvor han scorer topkarakter, så er det på hans evner som far. Jeg kunne på ingen måde have valgt en bedre far til mine børn og drengene er for det meste også særdeles enige i den påstand!

Men hvordan får man videreformidlet det budskab, når det samtidig skal overrækkes med en pæn sløjfe omkring i form af en "Fars Dags Gave"?
Herhjemme droppede drengene og jeg hurtigt alt, hvad der omhandlede de mere maskuline gaveideer, såsom værktøj, grilludstyr og gejl til bilen. I stedet valgte vi, at Dennis skulle begaves med denne plakat, hvor drengene selv kunne sætte flueben ved alle påstande - på nær en enkelt (Den for I selv lov til at gætte jer til!).

Plakaten er kommet i en fin sort ramme og skal nu pryde familiens billedvæg i køkkenet. Så kan den nemlig også hænge der som en kærlig reminder til de dage, hvor superheltens kappe er til vask, ungerne sidder tudbrølenden i sengen, skrigende "MOAR! Far driller!" og selv den mest fantastiske godnathistorie ikke kan redde dagen. De dage er nemlig også en del af livet hos "Verdens Bedste Far"...

 

Hjaltes nye seng...

For et stykke tid siden satte den smukke Katharina denne perle af en udtræksseng til salg.
Den havde tjent arveprinsessen godt og var nu klar til at finde nye ejere. Det er så her jeg slog til.

Jeg har længe haft et nyt værelse til mindstemanden i tankerne, og jeg kunne bestemt godt se dette vidunder af et møbel, som en vigtig del af de planer!
Manden er heldigvis ved at være vant til at det indimellem rabler for konen, så han kommenterede ikke engang på, at der lige pludselig stod en seng og optog plads i bryggerset...

Efter at have rengjort sengen og fjernet de dekorative "Hello Kitty" - klistermærker, begyndte jeg på malerarbejdet. Jeg havde bestemt mig for at male sengen sort. En beslutning jeg begyndte at fortryde, da jeg efter tredje overmaling indså, at en fjerde nok også ville komme på tale.
Men færdig blev jeg. Jeg fik indkøbt stof til madrasbetræk og de tre puder der skulle pryde sengen og her gik jeg så i stå. For hvordan fanden syr men lynlås i sådan noget skidt?!

Herefter gik jeg og kredsede trodsigt omkring det forestående projekt, men kunne ikke rigtig tage mig sammen. Lige indtil jeg faldt over denne blog: kirkesjov
Efter at have gennemgået hendes utrolig deltaljeret og let forståelig gennemgang af isyning af lynlås i puder, kastede jeg mig ud i projektet. Nogen vil måske mene, at det måtte være det letteste projekt i verden, men blandt dem hører jeg altså ikke. Dog kunne jeg, efter have tilbragt en weekend foran symaskinen, stolt præsentere min mand for de nye kreationer.
Min mand kiggede undersøgende på mig, som om han prøvede at afkode, hvilken reaktion jeg ledte efter, men endte med tørt at konstatere: "Flot, skat. Du kan nu lyne en pude. Du er dygtig..."

Jeg selv er nu ganske godt tilfreds med det færdige resultat og kan næsten ikke vente på, at mindstemanden kan rykke fra tremmesengen og over i en seng, som der er lagt tid, energi og ikke mindst en god portion kærlighed i at istandsætte.

Mere om Hjaltes nye værelse følger senere. Den første hurdle bliver at få sat tapet op. Men altså... Hvor svært kan det lige være?!

Syn for sagen - eller beretningen om, hvordan man sluger et par kameler!

For snart to år siden tog jeg en beslutning. I ved, en af de der beslutninger, der har været længe undervejs. Helt præcis 14 år...
Dengang, i landet for længe siden, var jeg lige fyldt 18. Jeg havde efter en lang kamp endelig mestret kunsten "kontaktlinser" og var egentlig ganske godt tilfreds. De gruopvækkende briller med en styrke på -9 og dertilhørende dobbeltsyn, kunne endelig blive lagt i skuffen med "glemte sager". Men så var det, at jeg stødte på begrebet "øjenlaseroperation"...

Dengang var det ikke specielt udbredt og dem der havde været modige nok til at gennemgå og overleve sådan en operation, kunne berette om store smerter og efterfølgende tvivlsomme resultater. Dengang besluttede jeg mig for, at jeg aldrig nogensinde ville ligge mine øjne i hænderne på disse videnskabsmænd og deres skydegale lasere. Tænk, hvis nu de skød hul i mine øjenlåg eller endnu værre: Jeg helt mistede synet?!

Gennem de efterfølgende 14 år levede jeg et liv som bærer af kontaktlinser, med alle de fordele og ulemper det indebar. Det var først, da børnene begyndte at ankomme, at jeg for alvor forstod kontaktlinsens begrænsninger. Når ungerne græd om natten, var det manden der blev sendt af sted, for jeg var jo praktisk talt blind, når jeg ikke havde mine linser i. En fordel ville nogen måske mene, men har man først én gang taget den på røven ned af trappen fra 1.salen, så ved man, hvad jeg taler om!

For 2 år siden, var jeg så til det årlige synstjek hos min optiker. Hun var en meget varm fortaler for at få mine øjne laseropereret og jeg kom da også så langt, at jeg fik taget mig sammen og fik lavet en aftale med øjenklinikken i Skive. Efter at have gennemgået diverse undersøgelser af mine øjne, noget der tog ca. 15 min., var øjenlægen da heller ikke sen til at henvise mig til Århus Universitetshospital med henblik på en forundersøgelse. Og så sad jeg pludselig der. Med en kæmpe knude i maven og ventede på den endelig dom...

"Nåeh...", sagde den lidt for lækre øjenlæge. "Jeg har tid næste mandag. Hvad siger du til det?"

"Øøøhh... Jeg er gravid!", fik jeg fremstammet og var på vej ind under gulvbrædderne!

"Okay, jamen så kan vi ikke operere dig før du har født og har været amme-fri i 2 mdr. Du får lige min private @mail-adresse og så skriver du bare når du er på den anden side. Så kan du komme til indenfor 14 dage.", sluttede den søde læge konsultationen af med.

Okay. Så nåede jeg så langt...

Halvandet år efter sad jeg så på en af stolene udenfor operationsstuen og ventede på, at det skulle blive min tur. Ventetiden var ulidelig. Jeg havde min mand med som den der skulle forhindre mig i at styrte tudbrølende ud af bygningen inden showet overhovedet var begyndt. Han tog ikke min frygt særlig alvorligt og small-talkede lystigt om test indenfor IT-software, mænd der rendte rundt efter en fodbold og kom vist også ind på vigtigheden af at få skiftet dæk på bilen snarest. Panikken var ved at sætte ind og jeg begyndte febrilsk at skæve hen imod udgangen. Så blev jeg kaldt ind. Heldigvis...

En sød sygeplejerske kom ud og tog imod mig og førte mig ind på operationsstuen. Her blev jeg mødt af en læge, der kort opridsede forløbet for mig. Ingen hastværk. Super god stemning. Måske jeg alligevel godt kunne håndterer situationen?
Jeg lagde mig ned og fik dryppet mine øjne med bedøvende dråber. Blev kørt hen under laseren, alt imens lægen snakkede om den udvikling der har været indenfor feltet de seneste år og så skulle vi til det, jeg havde frygtet allermest. Øjenlågsholderen. Jeg havde i mine mindre heldige stunder, forestillet mig et apparat i stil med det man brugte til at bukke øjenvipper med i 80'erne.

Intet kunne være mere forkert. Jeg mærkede knapt nok at den lille "clips" blev sat på det ene øje. Derefter blev jeg bedt om at fokusere på  lyset der blinkede noget så lystigt. Så blev sugekoppen sat fast og laseren gik i gang med arbejdet. Efter ca. 10-15 sek. var maskinen færdig, mit øje blev mælkehvidt og lægen tog over. Han masserede let mit øje, skyllede det grundigt og så fik jeg sat en midlertidig klap for. Derefter gentog vi forløbet med det andet øjet. Alt i alt har det vel taget en 10-15 min.

"Så må du gerne tage klapperne af og følge med mig ud i venteværelset", sagde den søde sygeplejerske og tog mig venligt under den ene arm og guidede mig derud. Meget mærkeligt intet at kunne se, ud over et hvidt filter der sad på mine tårefyldte øjne. "Hvor er din mand", spurgte hun pludselig. Og først der følte jeg mig for alvor sårbar: Her stod jeg midt i venteværelset, ny opereret og med tårerne trillende ned af kinderne og SÅ VAR MIN MAND VÆK??!!
Heldigvis var der en venlig mand der tog over, fik guidet mig over til en stol og hjalp mig med at finde mine solbriller i min håndtaske. Og så sad jeg ellers der. Og ventede...
Efter 10 min. kom Dennis slentrende med en avis i hånden og udbrød overrasket: "Er du allerede færdig?!"
Ja tak, din dør! Du kumme sgu da godt lige have ventet det kvarter, inden du kastede dig frådende over Berlingeren... *SUK*

Efter et kvarter blev jeg kaldt ind til lægen igen og fik tjekket øjnene. Alt så fint ud, så jeg blev sendt hjem med besked om at møde op til kontrol den efterfølgende dag. Tågen lettede og det var en meget mærkelig fornemmelse at bevæge mig ned mod bilen, iført solbriller og se verden igennem et tyndt lag film. For jeg kunne jo se...

Dagen efter var det meste af sløret forsvundet og kontrolbesøget var overstået på 4 min. 3 uger senere besøgte jeg min egen læge, som bekræftede mig i, at tingene var som de skulle være.

2 uger efter operationen var jeg ude at køre bil - uden at påkøre nogen eller noget! Jeg kunne læse diverse skilte, forberedte og underviste uden problemer og mit syn var åbenbart så godt, at jeg flere gang inden sengetid stak en finger i øjet på mig selv - jeg var jo vant til at linsen skulle ud! :)

I fredags, 3 mdr. efter operationen, gik turen så igen til Århus. Dennis ved min side og jeg var rimelig fortrøstningsfuld. Og det viste sig da også, at det havde jeg god grund til at være...

Efter adskillige undersøgelse og en længerevarende synstest, kunne lægen med glæde i stemmen informere mig om, at jeg "absolut bidrog positivt til statistikken". Mit syn var gået fra -9 til helt at gå i 0 på begge øjne og min bygningsfejl var blevet reduceret fra 1.0 til 0,25. Og jeg er lykkelig....

Det var været en lang proces at skulle igennem og jeg har måtte overvinde min egen frygt et par gange, men det har været det hele værd...

Så til jer, der overvejer at få "fikset" jeres øjne: "Go for it". Specielt, hvis I har over -6.5 i styrke. Så behøver man nemlig ikke selv grave så dybt i lommerne... ;)

Kongernes "nye" klæder...

De fleste mødre kender problematikken. Man sender sine børn af sted i børnehave/skole iført nye bukser og hjem kommer de, glade efter at have tilbragt eftermiddagen med at kure ned af jordhøjen, iført bukser der ligner noget der er løgn. Her er kunsten så som mor at kunne smile i anerkendelse af, at ungerne har haft det sjovt og totalt ignorere huller og diverse græspletter!
Når man så står med et par bukser der knapt nok kan hænge sammen længere, så ligger man dem over i "to-do"-bunken og håber på, at motivationen og overskuddet en dag indfinder sig. Og det gjorde det så i dag...

Så her i morges fik jeg endelig taget mig sammen og fik fundet symaskinen frem. Kaosbukser blev til shorts og drengene glæder sig over, at vejret tillader at fremvise kongernes "nye" klæder...

Triple Chocolate Dessert

   Dennis skal til abefest og i den forbindelse har han lovet at stå for desserten. Så han gik i tænkeboks og kom tilbage med forslaget om Brødrene Price's "Silde-is".
Ikke ligefrem en opskrift som jeg har tænkt mig at give mig i kast med i nær fremtid. Desuden ejer jeg ikke en ismaskine... *Host-Host-og-mumler-noget-om-at-den-har-stået-på-ønskelisten-længe*

Så det blev til en Triple Chocolate Dessert.

I bunden chokolademousse med mælkechokolade, derefter et lag med hvid chokolade og til sidst har jeg lavet et "låg" af "Devil's Food Cake". Pyntet med appelsinglasur og reven appelsinskal.

 

 

Devil's Food Cake:

 

9 spsk kakao

3 3/4 dl mel

1 ½ tsk salt

1 tsk natron

½ tsk bagepulver

120 gr. saltet smør

3 3/4 sl sukker

2 store æg

1 dl stærk kaffe

1 dl mælk

3 spsk majsstivelse

 

Sukker og smør piskes til en ensartet masse, hvorefter æggene tisættes et af gangen. Blandingen piskes godt. De tørre ingredienser blandes sammen i en skål. De tørre ingredienser blandes forsigtigt sammen med ½ delen af smørblandingen, herefter kaffe og mælk og til sidst resten af smørblandingen.

Kagen bages i to springforme op 22 cm ved 180 grader i ca 25 min.

 

Kagen afkøles helt før den udstikkes og desserten lægges sammen.

 

Mælkechokolade-Mousse:

 

200 gr mælkechokolade

40 gr. smør

2 past. æggeblommer

½ l piskefløde

 

Chokolade og smør smeltes ved svag varme. Fløden piskes og æggeblommerne vendes forsigtigt i. Chokolade tilsættes og massen blandes forsigtigt.

Kommes i frysepose og efterlades i køleskabet natten over.

 

Hvid Chokolade-Mousse:

 

Gentag ovenstående, men udskift mælkechokoladen med hvid chokolade - kan anbefale den fra Marabou.

 

Anrettes i 10 stk. portionsglas og pyntes på dagen.

 

 



Discount - På den fede måde!

Jeg har længe gået og sværmet omkring puderne fra "By Nord"...
Synes deres puder er noget af det fedeste jeg længe har set og min fascination af deres print er kun vokset støt dag for dag. Det samme har så været tilfældet med mine indestængte frustrationer.
For hvem smider lige 700-800 kr,- efter en sofapude? Ja, undskyld, men det er altså ikke mig, kan jeg vist lige så godt afsløre her!

For det første ville min kære husbond simpelthen slæbe mig op til byens torv, for derefter offentlig at straffe mig med 20 velplaceret stokkeslag. For det andet, så må jeg jo nok erfare, at det sagnomspundne pengetræ desværre ikke er at finde i min baghave - specielt ikke nu, hvor man er på konfliktstøtte!

Så det er blevet ved drømmen. Indtil idag. Da faldt jeg nemlig over en lille flig af drømmen. Og så i Rema1000 af alle steder!

 

Det siger sig selv, at kvaliteten nok ikke er efter "By Nord" - standard, men her er der så også tale om puder, der kan tåle, at drengene tumler med dem - uden at mor her får dårlige nerver!
Og for 80 kr,- stk. (inkl. monteringspude), så synes jeg det er billigt sluppet for at få en lille drøm opfyldt!

Kald mig "Guldfisk"...

Herhjemme har vi et alvorligt problem. Eller for at være hudløs ærlig, så er det vi voksne, der har et alvorligt problem. Vi er nemlig guldfisk.

En guldfisk har en korttidshukommelse på tre sekunder. Nøjagtig den tid det tager, før Dennis og jeg har glemt de informationer, som ikke umiddelbart virker specielt vigtige i netop det øjeblik vi får dem serveret.

Det har ledt til flere uheldige episoder. For eksempel er vores unger mere end en gang blevet sendt af sted uden madpakke, vi har glemt legeaftaler, fødselsdage og dato på diverse ture med DP, børnehave eller friskole og vi er generelt bare ikke særlig gode til at holde os informeret om de ting, der foregår omkring hovederne på os!

Det skal være slut nu. Derfor gik jeg i gang med mission "Tag-jer-så-sammen-og-få-styr-på-ungernes-aftaler!". Umiddelbart lyder det som en temmelig jubelidiotisk opgave, for hvor hulan starter man..?

Inspirationen kom fra en ikke helt uventet kant - min kære kollega og mentor, Grete.

Hun har gennem årene været på en del hjemmebesøg i de små klasser og luftede ideen om en tavle til hver af de tre unger, så tæt på husets primære udgang som overhovedet muligt. Så skulle der være en chance for, at man lige lod øjnene glide over dem, inden man med unger, udstyr og diverse habengut evakuerede bygningen... håbet lever!

Jeg begyndte derfor at gennemtrævle nettet på jagt efter den helt perfekte planlægningstavle. Jeg fandt INTET der tilnærmelsesvis kunne komme i betragtning. Derfor besluttetede jeg mig for at lave en selv. Vældig optimistisk!

Ideen tog form i mit hoved og jeg fik manden til at ofre en spånplade på ca. 110 x 120 cm.

Der blev indkøbt magnetmaling og projektet kunne stille og roligt gå i gang. Pladen skal nemlig males minimum tre gange for at opnå et tåleligt resultat.
Derefter monterede Dennis tre whiteboards a 30x45 cm, der blev sat navne op og så var der pludselig plads til de kreative ting ungerne hjembringer fra tid til anden!

Det færdige resultat

 





Jeg er rigtig godt tilfreds med det færdige resultat. Eller færdigt og færdigt er det nok ikke, for jeg kommer hele tiden i tanke om flere ting, der skal op på tavlen. Såsom Markus' skoleskema, vigtige telefonnumre osv. Men Rom blev heller ikke bygget på en dag, vel ..?

På ulvejagt med B.S. og vandringsmanden...

I dag besluttede vi os for, at ungerne skulle ud og luftes. Efter næsten en uges ferie kunne vi godt mærke, at støjniveauet havde nået endnu ukendte højder og at tålmodigheden hos os voksne var en by i Rusland. Så vi lagde en plan...

Vi allierede os med mormor og onkel i Struer og fremlagde ideen om en påskefrokost i Klosterhedens plantage for drengene. De end ikke kiggede op fra henholdsvis Nintendo og Tablet før de højlydt, og meget bestemt, spottende sagde "NEJ!". Godt så...
Vi forsøgte os derfor med en anden taktik. "Nå, drenge. Hvad siger I til at tage med os på ulvejagt?" og derefter var det ingen sag at få ungerne pakket og snart gik turen mod Struer.
På vej i bilen snakkede vi en del om, hvad vi skulle gøre, hvis vi nu skulle være så 'heldige' at rende ind i den famøse ulv. Drengene blev hurtige enige om, at det eneste rigtige at gøre, var at ofre mormor og lade hende i stikken når de to barylere tog flugten over diverse træstammer... Utrolig heroisk.

Ulvepatruljen

Vi ankom til Klosterheden i højt humør. Frokosten blev indtaget under den strålende sol og snart var alle mand tanket op og klar til den store ulvejagt!

Dennis fandt sig en vandrestav, tog provianten på ryggen og drog i front for vores lille gruppe. Således ført an af den glade vandringsmand, fulgte vi andre trop. Drengene fandt hver deres kæp, så de kunne forsvare sig selv i tilfælde af, at vi mødte ulven. Håbet levede og onkel var dagens helt, da han inden længe fandt 'ulvespor' i den endnu ikke smeltede sne... Onkel Bjørn gav den da også som jægersoldat i bedst B.S. Christiansen stil, da han med påtaget tålmodighed prøvede at forklare søsteren, hvordan man kunne navigere rundt i skoven ved hjælp af myretuernes placering... En lektion som absolut var spildt på kvinden, som er kendt for hendes problemer med at kende forskel på højre/venstre.

Et velfortjent hvil...

 

Efter at have gået rundt ude i skoven i to timer, ledte vandringsmanden sin flok tilbage mod bilerne og drengene nåede lige at konkludere, at det nok var meget heldigt at vi ikke stødte på ulven, trods alt, inden de begge to faldt i søvn på bagsædet...

 

Lærings-apps til børn...

Jeg faldt tilfældigvis over en artikel med "De 20 bedste lærings-apps til børn".
De er inddelt i 4 forskellige aldersgrupper og kommer her:

1) Læse/skrive-apps til børn fra 4 år:

Bogstavskolen:

Her kan børnene lære bogstavernes form og skriveretning på en spændende måde. Barnet lærer først at tegne streger, bølger og andre former, dernæst bogstaver, så alfabetets rækkefølge. En god app, fordi den inviterer til, at børnene på egen hånd og sammen med andre børn og voksne træner før-skrivning og skrivning. Pris: 19 kroner.

Skriv og Læs:

Her kan børn på en kreativ og meningsfuld måde lære at læse ved at starte med skrive deres egne bøger med deres egne billeder på børnesprog. En god app, fordi appen inviterer børnene til lære skriftsproget ved selv at være aktive, kreative og lærende - sammen med en pædagog, en lærer, en forælder. Pris: 45 kroner

Letter School:

En virkelig flot gennemført app, hvor børnene lærer at skriver bogstaver og tal. Den er ualmindelig godt lavet med meget engagerende lydeffekter og visuel respons med megen humor samtidig med barnets koordination bliver hjulpet på vej. App'en er engelsk-sproget og indeholder derfor ikke æ, ø og å. Pris: 19 kroner (kan prøves gratis i Lite-udgaven).

Søde ord:

En app, hvor der arbejdes ud fra en helt klar læringsstrategi, hvor barnet skal bevæge sig op af Læsetrappen i den rigtige rækkefølge. Barnet lærer på en fin måde, at når bogstavernes lyde sættes sammen, så bliver de til hele ord. Det giver barnet en god fornemmelse for at kunne læse, og oplever rigtig hurtigt en succesoplevelse. Pris: 25 kr.

Lydret Dingo:

En super app til børn, der kan bogstavernes lyde. Appen er flot opbygget og tilbyder børnebøger fortalt med markeret læsning og oplæsning af enkeltord. Appen er gratis at hente og den første læsebog følger gratis med. Herefter kan man købe læsebøger.

Lyt og læs:

Gennem seks små læringsspil lærer barnet om bogstaver. Der er små læseopgaver og andre småspil. En rigtig fin app, der koster 19 kr.

2) Tal/matematik-apps til børn fra 4 år:

Matemaslik:

Et herligt og fjollet matematikspil for barnlige tal- og slikelskere. Du kan tælle slik, regne ud hvor mange stykker der er, og se fjollede figurer spise slik, indtil de får sukkerchok.En super humorisktisk app, hvor der samtidig arbejdes der top-seriøst med matematikken. Pris: 19 kr. (findes også en i mindre gratis version)

Plus-spillet:

Her kan barnet eksperimentere med at lægge dyr og tal sammen. En god app med sjove regneformer. Man kan tælle dyr, lave regnestykker og putte forskellige dyr ned i en plus-maskine og se hvilket dyr der kommer ud. Nogle af regnestykkerne er svære, så der skal være voksenhjælp til spillet. Pris: 19 kr.

Bugs & Numbers:

En super flot app, hvor der arbejdes med tal på anderledes og sjov måde. Man skal hjælpe myrer og andre insekter med små opgaver startende med at tælle ting til at man til sidst lærer om brøker. Pris: 7 kr.

Happi 123:

Her læres om tallene med udgangspunkt i fingrene på en hånd. Noget som alle børn kender, og som er let at forholde sig til. Og så lærer man at plusse og trække fra. Der belønnes med klistermærker, når opgaven løses godt. Pris 7 kr.

3) Kreative/skabende apps til børn fra 4 år:

Puppet Pals:

Her er fortællingen i fokus. Barnet laver selv små tegnefilm med tegnede figurer og baggrunde. Med lidt hjælp kan selv et barn på 3 år bruge appen. Appen findes i en gratis version, men i den fulde version til 19 kr. kan man tilføje egne billeder.

Book Creator:

Lav jeres egne bøger med tekst og fotos, plus I kan indtale en lydfil og placere dem på bogens side. Ideel til at lave bøger sammen med børn. En dejlig app der appellerer til fantasi og kreativitet i samspil mellem børn og voksne. Pris: 32 kr.

Story Creator:

Også her kan barnet lave sine egne billedbøger og indtale lyd til siderne. Derefter kan man redigere, så tekst og lyd passer sammen. Det er super god træning for begynderlæseren. Gratis.

Pettersons opfindelser:

Et rigtig godt bud på en super gennemført børne-app. Her appelleres til børnenes fantasi, og opgaven går ud på at samle geniale opfindelser. Her skal virkelig tænkes, og det er så sjovt. Der er både en 1'er og 2'er. Begge findes i en gratis Lite version.

4) Koncentrations-apps til de 0-3 årige:

Sound Touch:

App'en viser en masse søde tegninger af eksempelvis dyr, køretøjer og musikinstrumenter. Når man rører ved et billede, bliver der vist et foto af den ting, samtidig med at tingens navn bliver nævnt, og man hører lyden som hører til. Udover dansk har den talesprog på ca. 30 forskellige sprog, så de fleste børn kan bruge den på deres modersmål. Pris: 32 kr. (findes også i en mindre gratis version)

Tumlinge-sjov:

En simpel og tiltrækkende bondegårds-app, hvor man trykker på dyr, personer og ting for at høre deres lyde og nyd barnets reaktion. Pris: 7 kroner

FotoHuskeSpillet:

Et klassisk vendespil. Hukommelsen trænes og barnet lærer nye ord. Der er også mulighed for at sætte sine egne fotos ind på vendekortene og man kan indspille lyd, der passer til egne fotos. Pris: 15 kr.

Lift Out Puzzle:

Et nærmest traditionelt puslespil, hvor der læres om formerne og de forskellige dyr på en rigtig sød måde. Pris: 7 kr.

Tumlinge Labyrint:

God koncentrationstræning for de helt små. En rigtig fin app, hvor man skal hjælpe bjørneunge, krokodiller og andre dyr med at finde vej igennem en labyrint, Pris: 7 kr.

Matchende Spil:

Her skal barnet finde ting der passer sammen. Vil brandmanden køre i klapvogn eller brandbil, og vil hunden have ost eller kødben? Gratis.

Min fødselsdagsgave...

Min mand havde ingen anelse om, at Valentines Day var lige rundt om hjørnet, da jeg i et svagt øjeblik forsøgte mig med noget "forventningsafstemning". Panikken i hans øjne var næsten alt for komisk og lettelsen tydelig, da jeg prøvede at forsikre ham om, at jeg bestemt også synes, at dagen var noget opreklameret fis. Som Caroline Wozniacki så rigtigt proklamerer: "Rene linier...".
Så torsdag d. 14.feb. kom og gik uden at byde på andet end de sædvanlige kys og kærlige klap i måsen...

Her i eftermiddags kom han så med en stor pakke. Min fødselsdagsgave. Han kunne simpelthen ikke vente længere med at give mig den! Så til trods for, at jeg først bliver alt for gammel på søndag, fik jeg lov til at åbne min gave i dag. Og hvilken gave.
Manden stod og trippede temmelig nervøst, mens han messede den samme sætning om og om igen:
"Det er ikke noget du har ønsket dig. Den kan altså sagtens byttes!"

Men det bliver der ikke noget af...

Manden brugte over en time på at udvælge netop denne gave. Og han ramte helt plet.

Litografi af Sikker Hansen:

I sort ramme og afventer nu at få tildelt sin retmæssige plads i køkkenet.

Se, det er noget man scorer på...

Mandens store kærlighed...

Jeg elsker min mands små særheder. Ingen tvivl om det.
Jeg forsøger virkelig også at give ham råderum til at pleje disse små særheder, men med tre børn der fylder en smule i hverdagen, så bliver disse små særheder først pudset af sen aften eller i weekenderne. Sådan har alt sine begrænsninger...

Tag nu f.eks. hans store kærlighed. Og nej, her er det desværre ikke mig der er tale om, men et stort sort monstrum af en computer, der indtil for ganske nylig, fyldte halvdelen af vores ellers så ryddelige stue *host**host*. Dennis forstår at pleje denne kærlighed. Computeren skal have de bedst mulige vilkår at bo under og udstyret skal sgu være i orden! Derfor er der gennem tiden blevet brugt en mindre formue på "dyret" i form af mus, tastatur, højtalere, skærm mm. Og det skal manden så sandelig også have lov til! Men kønt er det altså ikke. Specielt ikke, hvis dyret bor ovenpå mandens udtjente spisebord fra dengang han boede på kollegie - for snart alt for mange år siden...

Så vi tog i hvad manden nok ville beskrive som "helvede på jorden" - IKEA. Gotta love it!
Man kan sige meget om IKEA - hvilket jeg vil undlade her - men hvis man kan se bort fra det sædvanlige kaos på parkeringspladsen, de alt for mange menneske og vanvittige små impulskøb, så er IKEA altså stedet, hvor løsningerne på mænd og kvinders meningsforskelle findes.
Således også for os. Og det er så derfor at manden nu er flyttet ind i et skab!

                            

 

Jeg ELSKER det faktum, at jeg nu bare kan lukke lågerne i, når jeg af den ene eller anden grund ikke gider glo på mandens udstyr *Tø-hø*.

Manden er bogstavelig talt forsvundet ind i sin egen lille verden. Total "Narnia"!

Her sidder han så  sammen med resten af "Team Pull-My-Finger", to tændte fyrfadslys og en god kop kaffe og synes vist egentlig, at livet er meget godt - på trods af, at hustruen har tvunget ham til at bo i et skab...

Hjemmebagt brød når det er bedst ...

 

 

I dag har der været gang i bageriet fra morgenen af.

Det blev til 3 rugbrød og et stort franskbrød, hvilket vakte lykke i det lille hjem! :)

 

Rugbrød i særklasse

 

Opstart af surdej:

2 dl rugmel
2 dl vand

De efterfølgende dage, tilsættes 1 dl rugmel og 1 dl vand, indtil den en morgen bobler. Så er den klar

Den skal stå utildækket på køkkenbordet, og fodres hver dag. Hvis man i en periode ikke bager, kan man bare putte den i køleskabet. Der kan den stå for evigt, blot med en fodring hver 14. dag

 

Opskrift på rugbrød:

 

1½ l vand

4½ dl surdej

1 kg rugmel

400 gram hvedemel

2 spsk salt

100 gram havregryn

100 gram mandler

100 gram solsikkekerner

 

Derudover kan rugbrødet laves med reven kartofler, reven gulerødder, hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, hakkede hasselnødder, figner mm.

 

Det hele røres godt sammen og kommes i 3-4 rugbrødsforme. Hæver natten over med et vådt viskestykker over.

Inden bagning prikkes brødene igennem med en strikkepind.

Bages i 1½ time på 180 grader.

 

 

Når brødene er færdige og er taget ud af ovnen, tages brødene ud af formene og lægges på en bagerist. Kan først skæres når de ikke længere er varme. 



 

 

 

 

Alm. franskbrød (1 stk)

 

Ingredienser:

 

25 gram gær

3 dl mælk

25 gram smør

1 tsk salt

400 gram mel

 

Gæren smuldres i en skål og opløses vha. ½ dl mælk.

Smørret smeltes i en lillegryde og resten af mælken tilsættes.

Alle ingredienser æltes godt sammen i ca. 10 min.

 

Hævetid ca. 30 min.

 

Dejen formes til en kugle ved at skubbe det ind under sig selv fra bunden af. Fortsæt til overfladen er stram. Pres derefter brødet aflangt, ca. 30-40 cm.

Lægges på et stykke bagepapir.

 

Hævetid: 30 min.

 

Pensl brødet med mælk eller æg og bag det ved 200 grader i 30 min.



 

Yes, I can!

I dag fik jeg færdiggjort mit første hækleprojekt.  

Jeg havde lavet den aftale med mig selv, at mens jeg gik hjemme på barsel skulle jeg lære hæklingens kunst. Men ting tager tid. Specielt her i huset. Så det var først da jeg faldt over bloggen lutteridyl, at jeg fik mod på at gå i gang med det første projekt: Et hæklet etui til de ny indkøbte hæklepinde. 

For hold da op, en lækker DIY hun har lavet - alt er forklaret i en smuk, smuk billedserie, så selv en newbie som jeg kunne få en succesoplevelse.Og på trods af diverse skævheder og pludselig forsvundne masker, så er jeg faktisk stolt af resultatet!

Det færdige etui

Det åbne etui

Sebastians perler

En af de absolut bedste julegaver sidste år havde mellemstemanden, Sebastian, bedrevet - godt hjulpet på vej af pædagogerne i børnehaven "Sanglærken".

En yderst velgjort læderhalskæde med tre smukke glasperler. Jeg satser stærkt på, at jeg formår at holde den uden for ungernes rækkevidde og derved sikre den en lang levetid ...

Man bliver sgu helt rørt når sønnike stolt overrække én den lille pakke og spændt venter på at man får pakket mesterværket ud. 



Det skydende skur ... eller nowet!

   Min søster har altid været i en liga for sig. Hun har alle dage været en ener og har aldrig tvivlet på egne evner. Det værste man næsten kunne sige til hende var: "Det tror jeg ikke du kan..." eller "Det der er vist ikke nogen god idé..". Så kom hun først for alvor op på dupperne og skulle nok vise én, at hun sagtens kunne erobre verden!

Derfor tvivlede jeg heller ikke på hende, da hun for et stykke tid siden fortalte mig, at hun sammen med manden ville starte eget firma. Selvfølgelig skulle de det. Hvad kunne der næsten gå galt?

For det første har min søster været så fornuftig at gifte sig med en af de mest intelligente mænd jeg kender. En af dem der ikke kan huske, hvor han satte sin kaffekop for 5 min siden og hvis opmærksomhed det er umuligt at fastholde mere end 2 min af gangen. Men han virker næsten alvidende indenfor de områder der interesserer ham og jeg bevæger mig meget modvilligt ind i en diskussion med ham - netop fordi, at jeg som regel bliver fejet af banen af gode argumenter og irriterende faktaoplysninger, som jeg ikke har en Kina-mands chance for at vide, om har hold i virkeligheden. Så hvordan kunne opstart af egen forretning være andet end en super god idé?

Herhjemme er det mindstemanden der agerer reklamesølje for deres lille biks, "The Shooting Shed". 

Og det gør han til perfektion. For hvad er næsten mere oplagt end at spørge ind til hovedbeklædning, når nu man alligevel er ovre og nive i dejlige bløde babykinder? 

Hvis I nu er gået hen og blevet lidt nysgerrige og gerne vil vide mere om, hvad det egentlig er min søster og svoger går og roder med, så kan I besøge deres webshop her: The Shooting Shed.

Cravings og telefon chikane...

Kender I det der med, at man har en craving for et eller andet spiseligt og man er bare nødt til at finde ud af, hvad det er? 

Det har forfulgt mig hele dagen og da jeg ENDELIG fandt ud af, hvad det var, blev jeg nødt til at ringe til min mor...

Min mor: "Ja ..." (slet skjult irritation over, at det vist var femte gang jeg ringede til hende den dag.)

Mig: "Hej, Mor! Kan du huske de der hvide havregrynskugler vi altid spiste som børn? Hvad dælen er det de hedder og ved du, hvordan man laver dem?!"

Min mor: (Stilhed)

Mig: "Halloooo..."

Min mor: "Ja. Det er "børnenes konfekt". Jeg går op og henter opskriften i skabet...."

Det er sgu da dejligt med en mor, som ikke foregiver at hun altid forstår en, men bare går med på endnu en af mine underlige luner.. 

Børnenes konfekt

500 gram finvalset havregryn

150 gram smør

375 gram flormelis

2-2½ dl kaffefløde

mandel essens efter smag

Opsmurte bryster!

I morgen har manden fødselsdag og i den forbindelse har jeg allieret mig med hans "Arbejds-kone", Gitte. Hun har tilfældigvis også fødselsdag og selvfølgelig skal de smukke, unge mennesker fejres!

Vi aftalte at hun står for indkøb af rundstykker og så tager Dennis kage med til afdelingen.

Jeg har derfor brugt weekenden på at lave denne brystkage. Den består af lagkagebunde med et lag af hvid chokolade creme og et lag af blåbær mousse.

Opskrift og arbejdsbeskrivelse findes inde under "Røg i køkkenet".

Der ligges sidste hånd på værket                                Sukkerblomsterne sættes fast

Den færdige kage

Stjernekrigen er begyndt!

 

Vi har, som så mange andre, en dreng der forguder alt, hvad der har det mindste med Star Wars at gøre og det til trods for, at han aldrig har set andet end tegnefilmene. Det er derfor lidt tragikomisk at tænke på, at når knægten endelig når en alder, hvor hans forældre mener, at det er forsvarligt at lade ham se de gode gamle film med Harrison Ford - Ja, så er interessen nok faldet markant!

 

Uden tanke på konsekvenserne og uden hensynstagen til knægtens alder, slog moderen til, da hun via Bilka.dk faldt over et godt tilbud på Star Wars: Millenium Falcon. Vuptii! - Og så var julegaven i hus!

 

Hvad moderen glemte i sin iver, var at læse det med småt. I ved, der hvor der står: "Indeholder 1.237 dele og seks figurer." 

Da sønnen 2. juledag kom og med store øjne spurgte om vi ikke skulle bygge det nye rumskib, blev både far og mor ramt at ufrivillige tics i ansigtet og fik under møje og besvær snakket sønnike fra den idé igen!

 

"Stakkels Markus", tænker du nok. Du ville have fuldstændig ret, hvis ikke det var fordi, at Markus har et hemmeligt våben imod forældrenes modvilje mod de små klodser: Onkel Bjørn.

 

 

Onkel Bjørn er "legeonkel" med stort L og så er han STOR fan af lange og detaljerede byggevejledninger.

Så hvem bedre at alliere sig med, når der med hjalp fra en 140+ sider lang vejledning skal bygges rumskib?



 
Bjørn ankom sammen med datteren, Juliane, omkring kl. 14.30 og umiddelbart derefter var æsken flået op og de forskellige poser med klodser lagt i system.

Byggeriet blev kun afbrudt af en kort pizza pause da klokken var 17.30 og i skrivende stund (kl. 19.30) er Bjørn netop blevet færdig med projektet.

Så weekenden kommer vist til at stå i Stjernekrigens tegn!

Ps. Til jul ønsker Markus sig "LEGO Star Wars 8129 AT-AT Walker". Er du frisk, Bjørn?